Næste udgivelse – Fredag den 7. Februar 2025
§ 1. Bladets navn og hjemsted:
Bladets navn: Optimisten Midtdjurs.
Bladets hjemsted: Syddjurs kommune.
§ 2. Bladets formål:
Bladets formål er at give alle kommunens førtids- og folkepensionister samt efterlønsmodtagere i den gamle Midtdjurs kommune, informationer om:
§ 3. Bladets økonomi:
Bladets økonomi er baseret på sponsor- og annonceindtægter.
§ 4. Bladets bestyrelse:
Bladet skal altid ledes og udgives af udelukkende førtids- og folkepensionister samt efterlønsmodtagere.
Bladet ledes af en bestyrelse, der består af en formand og 4 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen på det årlige repræsentantskabsmøde. Der vælges årligt 3 eller 2 medlemmer, 3 medlemmer ved valget i 2013. Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig selv og fastsætter sin forretningsorden. Hvert år vælges formand, næstformand og kasserer.
Udtræder et medlem af bestyrelsen i løbet af valgperioden, indtræder første suppleant. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsen, hvoriblandt formand eller næstformand, er til stede.
Bestyrelsen udpeger hvert år den ansvarlige redaktør og medredaktør. Disse er ansvarlige for bladets linje.
Bestyrelsen er økonomisk og administrativ ansvarlig.
Bestyrelsens formand er samtidig formand for repræsentantskabet.
§ 5. Bladets repræsentantskab:
Bladets daglige arbejde og udgivelse udføres af bestyrelse og medlemmer af repræsentantskabet. Repræsentantskabet består at mindst 15 medlemmer, som alle skal være førtids -eller folkepensionister. Efterlønsmodtagere kan også vælges. Repræsentantskabet sørger selv for at erstatte afgående medlemmer. Bestyrelse skal godkende de medlemmer af repræsentantskabet, der optages i årets løb. Repræsentantskabets medlemmer skal så vidt muligt repræsentere de forskellige regioner i den gamle Midtdjurs kommune.
§ 6. Årligt repræsentantskabsmøde:
Det årlige repræsentantskabsmøde afholdes inden udgangen af januar måned og indkaldes skriftligt med mindst 2 ugers varsel. Forslag som ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet, skal fremsættes skriftligt til formanden senest 1 uge før mødet.
Valgbare til bestyrelsen er alle repræsentantskabets medlemmer. En ikke tilstedeværende person kan kun vælges, såfremt vedkommende skriftligt har givet tilsagn om at ville modtage valg.
§ 7. Dagsorden for det årlige repræsentantskabsmøde:
§ 8. Repræsentantskabets ledelse:
Dirigenten leder forhandlingerne.
Mødet træffer sine beslutninger med simpelt flertal.
Dirigenten bestemmer afstemningsmåden – dog skal den foregå skriftligt, såfremt mindst ét medlem kræver det.
Mødets beslutninger indføres i protokollen og underskrives af dirigenten.
§ 9. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde:
Ekstraordinært repræsentantskabsmøde kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen. Indkaldelse skal finde sted, såfremt mindst 2 bestyrelsesmedlemmer eller mindst 5 repræsentantskabsmedlemmer skriftligt begrunder et krav herom til bestyrelsen.
§ 10. Regnskab:
Regnskabsåret er fra 1. januar til 31. december.
Kassereren skal aflevere regnskabet for det foregående år og status pr. 31. december til revisorerne.
Regnskab og status skal være forsynet med revisorernes påtegning før aflæggelse på mødet.
§ 11. Revision:
Bladet har 2 revisorer, som vælges på det årlige repræsentantskabsmøde for 1 år ad gangen.
Endvidere vælges 1 revisor-suppleant for 1 år ad gangen.
Revisorerne skal inden repræsentantskabsmødet gennemgå regnskaberne og påse, at beholdningerne er til stede.
Revisorerne har ret til, enkeltvis eller sammen, når som helst at efterse regnskab og beholdning.
Uregelmæssigheder skal umiddelbart indberettes til bestyrelsen.
§ 12. Vedtægtsændringer:
Vedtægtsændringer skal godkendes af bestyrelsen, inden de forelægges på et repræsentantskabsmøde til vedtagelse. Vedtægtsændringer skal på mødet vedtages med 2/3 flertal.
§ 13. Opløsning af bladet:
Bestyrelsen kan på et repræsentantskabsmøde stille forslag om bladets ophør.
Dette skal i så fald behandles som en vedtægtsændring.
Såfremt det vedtages at bladet ophører, skal eventuel formue gå til velgørende formål. Disse formål bestemmes på samme møde.
Således vedtaget den 25. januar 2013
This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.