Lidt historie og farvel til en god arbejdsplads!
Elselskabet ARKE var i 60 år en god arbejdsplads i Mesballe.
Selskabet blev stiftet i 1915, som Aarhus, Randers, Kaløvigegnens Elektricitetsforsyning af 1000 deltagere med formålet at ”på billigst mulig måde at skaffe den fornødne Elektricitet til andelshaverne”.
Ellevering påbegyndes i stærkt begrænset omfang til 54 transformerstationer 1917.
Der blev tegnet kontrakt med Århus Belysningsvæsen om levering af el gældende til 1943, forsyningen foregik med et kabel fra Århus Havn til transformerstationen på Grenåvej, herfra videre til Mejlby og Hjortshøj og derefter videre til Djursland. Bygningen på Grenåvej blev senere hovedkontor, men er i dag fjernet og der er bygget boliger på adressen.
I starten var der kontor på Østbanetorvet. Dette fungerede til ca. 1950, da var der blevet plads på Grenåvej, og her blev administrationen samlet.
Tiden frem til normaliseringen efter 2. verdenskrig, var en vanskelig tid for selskabet. Ud over 2 verdenskrige, var der vanskelige låneforhold, svingende brændsels- og metalpriser, samt materialemangel. Hvilket gav udslag i en mangelfuld forsyning, både med planlagte rationeringer og nedbrudte anlæg, med manglende forsyning til følge.
En utilfreds forbruger skrev i 1922:
O, herlige lysværk! Det bedste på jord
Du kaldes af alle i syd og nord.
Når soler på himlen,din strøm bringer bud,
men når aftnen er mørk, går sgu lyset ud.
Det er med dit lys som med folk, der har hikke,
at li`som det var der, så var det der ikke.
Vi beder dig derfor, giv lys os til gavn,
og husk, at endnu er det ej fastelavn.
Men send os det lige så sikkert herud
som din årlige regning på driftsunderskud.
Underskrevet en ”uoplyst forbruger”.
I 1920 var der 2500 installationer, som forbrugte 500.000 kWh, i 1940 var antallet af installationer 7700, som forbrugte 5.500.000 kWh.
I 1929 var strømprisen 60 øre/kWh ( i 2011 ca.45 øre/kWh), og i 1940 ansættes kontorchef S. W. Nielsen, med titel af direktør til en årsløn af 12.000,00 kr. og 3.000,00 kr. i dyrtidstillæg.
I 1940 steg kulpriserne fra 25 til 90 kr/t og elprisen steg tilsvarende fra 40 til 60 øre pr kWh. At det kniber med at skaffe kobber og jern til udbedring og nyanlæg gør det svært at opretholde en rimelig standard på forsyningsledningerne. Og bedre bliver det ikke, idet en streng vinter med isslag forvolder svær ravage på ledningsnettet, så situationen betegnes som ”iskatastrofen 1940”.
ARKE i Mesballe.
I 1941 beslutter bestyrelsen at projektere en hovedstation i Mesballe, som med tiden skal erstatte anlægget på Grenåvej. Der erhverves jord og anlægget sættes i drift i 1943.
Arke indfører dette år andelsbeviser baseret på andelshavernes samlede indbetaling over 25 år. Beviset berettiger til bonus, når regnskabsoverskud skal fordeles.
Udbygning af Mesballestationen, foranlediget af, at Grenå skal ha` en bedre elforsyning, afstedkommer, at i 1950 købes der yderligere 18 tdr. land til 20.000,00 kr. Arealet der ligger syd for Mesballe og på østsiden af Thorsagervejen anvendes til den nuværende friluftsstation og resten, som ikke anvendes til udvidelsen, beplantes med skov på den flade forblæste egn.
Thorsagervej 13 A. ARKE`s kontorbygning er opført som koblingsstation i 1943. Og som man sagde, der har været bygget om eller til hvert år siden. Bygningen med det flade tag er bygget til i 1969 og rummede driftcentral, kontor for anlægsafdelingen og målerlager.
Thorsagervej 13 B og C er funktionærboliger til Arke, bygget i 1943 til driftsmester Chr. Skelde Pedersen og Ingeniør Madsen. Fra starten var der en tilbygning til 13 C, som i starten fungerede som vagtbygning for vagter der ikke var ansat ved ARKE, men var hyret ind til at passe på anlæggene. Det var jo i krigens tid og der skulle passes på værdierne.
Vagtbygningen blev senere bolig for ansatte på kontoret indtil 1969, hvor den blev fjernet.
I 2008 blev boligerne solgt, samtidig blev vaskehal, værksted og den gamle lagerbygning på vestsiden af Thorsagervej også solgt. Der er i dag bilplejecenter og autoværksted.
Lager og vognhal er bygget i 1983- 84. Vognhallen var en behagelighed, idet bilerne var tørre og frostfrie i de kolde vintermåneder. I forbindelse med bygningen af lageret, startede en intens affaldssortering. Ikke fordi der ikke havde været skrotopsamling før, men nu blev der sorteret både på metaller og olier.
Lageret blev opvarmet med tabsvarmen fra transformeren på friluftsstationen, anlægget var etableret i 1981 for at varme kontor- lager- og værkstedsbygninger samt de to funktionærboliger op. Ved at varme det nye lager op med tabsvarme, fik anlægget en bedre udnyttelse.
I midten af halvfemserne blev der lagt 150 kV kabler til Grenå og tabsvarmen reduceredes betydeligt. Der blev på frostdage koldt i bygningerne og nye opvarmningsformer blev nødvendige.
Det medførte at der blev taget initiativ til at ARKE skulle bygge et fjernvarmeværk i Mesballe, der var i forvejen etableret flere varmeværker af ARKE, der, med undtagen af Tranebjerg varmeværk, hvor brændslet er halm, alle fyrer med træflis. Ryom fjernvarmeværk blev også spurgt, men takkede nej, da varmetabet ville være for stort ved transmissionen over den lange afstand til Mesballe.
Der blev nedsat en arbejdsgruppe af ”ikke ARKE-ansatte” og efter kort tid havde 26 husstande ud af 34 mulige sagt ja til fjernvarme. Så anlægsarbejdet kunne gå i gang. Da produktionen var ganske lille, blev brændslet træpiller, idet det er for svært at styre forbrændingen med flis, når aftaget er så lille.
Værket startede forsyningen omkring årsskiftet 1999/2000 og værket blev indviet den 10. marts 2000. Alle borgere i Mesballe var troppet op til indvielsen og Kaj Friis havde til lejligheden skrevet en sang:
ARKE`S Formand Henning Hviid, Borgmester i Midtdjurs Holmer Lund og medlem af initiativgruppen, Kaj Friis, Mesballe. De tre tog første spadestik.
Fussionen i 2000 med Århus – Grenå – og Ebeltoft kommunale værker og ARKE, gjorde at ARKE navnet gled ud. En overgang hed det nye selskab, Aage (Aarhus, ARKE, Grenå og Ebeltoft), indtil Bamse i september måned bekendtgjorde navnet NRGI. Navnet er dannet af ordet energi, hvor der er udeladt nogle bogstaver.
Efter salget af ELSAM aktier, ELSAM var enheden der styrede det overordnede net i Jylland og på fyn, fik NRGI en del penge at investere for. Og efterfølgende blev der i 2005 købt elinstallations-forretningen EL:CON, i 2006 købes rådgivningsvirksomheden EIG til supplering af NRGI`s energirådgivning, og der oprettes 2 nye selskaber, NRGI fibernet som skal sælge hurtigt internet og IP telefoni og Wupti dot com, der skal sælge hvidevarer og elektroni til hjemmet.
Købet af EL:CON ændrede betingelserne for at elforsyningen fortsat skulle serviceres fra Mesballe, idet EL:CON i forvejen havde en elforretning i Hornslet, som mangler plads, ja hvad var så mere naturligt end at bygge nyt i Hornslet og flytte mandskabet fra Mesballe til Hornslet.
I 2007 sættes bygningerne til salg i Mesballe og de afhændes 1. maj 2008 til et ejendomsselskab, som i første omgang vil leje bygningerne ud. 1. juli 2008 tømmes kontorbygningen og EL:CON lejer lager og vognhal foreløbigt til udgangen af 2010, men på grund af vintervejret, forlænges lejemålet til 1. april 2011, da oprydning af udenoms arealerne ikke var muligt.
Mandskabet forlader Mesballe i december 2010, men NRGI er stadig tilbage i Mesballe, som knudepunkt for elforsyningen på Djursland, Fibernettet på Djursland og Fjernvarmen i Mesballe.
Hvad bygningerne nu skal bruges til er uvist. Der er givet tilladelse til at indrette boliger i kontorerne. Og der har været tale om materielgård i lageret, og det ville passe godt, men det er der nok ikke politisk vilje til.
ARKE som arbejdsplads.
Gennem årene har virksomheden været arbejdsplads for mellem 30 og 60 medarbejdere. Som ansat har man altid været glad for at komme på arbejde, også selv om vejrliget krævede at man skulle arbejde i mange timer ud over det normale. En ulempe var, at selv om det regnede eller i hårde frostperioder, blev der ikke fyret eller sendt folk hjem. Der blev udleveret regntøj og i vinterperioder kunne der altid klippes grene. Men sådan var det og det affandt man sig med.
Det der fortælles om fejlretningerne før 1950 var, at de var utallige og langvarige. Ud over novemberstormen i 1971, hvor alle var uden strøm og nogle i en uge, var der flere storme med is, sne og blæst i både 70- 80- og 90erne, hvor fejlretningerne tog mere end 2 døgn inden alle havde strøm. Medarbejderne ydede en formidabel indsats, idet mange ”kørte igennem” kun med ganske lidt søvn.
Alle medarbejdere var meget loyale over for firmaet og så længe alle ikke havde strøm, var der ingen der gik hjem.
Nu da luftledningen er fjernet, er de lange fejlretninger slut. Fejltiden er den samme, men nu bedre fordelt over året.
I halvtredserne fortælles det, at driftmesteren administrerede nogle ansattes løn. Der kunne laves aftale med driftmesteren om, at han betalte visse ydelser, før lønnen blev udbetalt. Dengang fik man løn i rigtige penge.
16.07.11. JS